Schweiz' guldreserver: Den Schweiziske Nationalbanks guld
Schweiz' guldreserver udgør 1.040 tons og tilhører Den Schweiziske Nationalbank (SNB). Beholdningen har været uændret siden udgangen af 2008. Målt i forhold til SNB's samlede valutareserver er guldandelen forholdsvis lille med omkring 15 procent.
Hvor meget guld har Schweiz?
SNB ejer 1.040 tons guld, hovedsageligt i barrer og en mindre del i mønter. Denne mængde er ikke ændret siden udgangen af 2008. I World Gold Councils rangliste ligger Schweiz på ottendepladsen, når IMF og ECB regnes med.
At guld kun udgør omkring 15 procent af reserverne, skyldes SNB's meget store valutabeholdninger, ved siden af hvilke guldbeholdningen virker lille.
Hvor opbevares Schweiz' guld?
Ifølge SNB ligger omkring 70 procent af guldet i Schweiz, omkring 20 procent hos Bank of England i London og omkring 10 procent hos Bank of Canada. SNB begrunder fordelingen med, at den også i en krise vil have adgang til sine reserver. Decentral opbevaring mindsker den risiko, der er forbundet med ét enkelt sted.
Det betyder, at omkring 312 tons schweizisk guld opbevares i udlandet: cirka 208 tons i London og cirka 104 tons i Canada. Bank of England var allerede det vigtigste afviklingssted for SNB's guldsalg. SNB-direktionens formand Thomas Jordan offentliggjorde fordelingen første gang i april 2013. Den er ikke ændret siden – i modsætning til Tyskland, Østrig eller Indien har der ikke været nogen hjemtagning i Schweiz.
Guldsalgene fra 2000
Den schweiziske franc var i lang tid ved lov knyttet til guld. SNB måtte kun købe eller sælge guld til den officielle paritet på 4.595 CHF pr. kilogram – en tredjedel af markedsprisen i slutningen af 1990'erne. I 1997 konkluderede en ekspertgruppe, at reserver svarende til 1.300 tons guld ikke længere var nødvendige for pengepolitikken.
I juni 1999 erklærede SNB halvdelen af den daværende beholdning på 2.590 tons for ikke længere nødvendig for pengepolitikken. Efter forfatningsreformen i april 1999 og den nye valutalov fra maj 2000 kunne salgene begynde. 1.170 tons faldt ind under Washington-aftalen om guld, som begrænsede de deltagende europæiske centralbankers salg til i alt 2.000 tons. De resterende 130 tons solgte SNB under opfølgningsaftalen og afsluttede programmet den 30. marts 2005. Provenuet gik til forbundsstaten og de 26 kantoner.
Størstedelen af salgene blev afviklet via Bank of England. I opfølgningsaftalen fra 2009 forpligtede de deltagende centralbanker sig til at sælge højst 400 tons om året og højst 2.000 tons over fem år. SNB meddelte dengang, at den i en overskuelig fremtid ikke planlagde yderligere salg. Siden udgangen af 2008 har den holdt sin beholdning konstant.
Guldinitiativet fra 2014
Den 30. november 2014 stemte Schweiz om folkeinitiativet »Red vores schweiziske guld«. Det krævede, at SNB skulle have mindst 20 procent af sine aktiver i guld, ikke længere måtte sælge guld og skulle opbevare alt sit guld i Schweiz.
Forbundsrådet, parlamentet og SNB var imod initiativet. Vælgerne forkastede det med 77,3 procent nej, og det fik ikke flertal i en eneste kanton. Ifølge det officielle resultat stod 1.974.137 nej-stemmer over for 580.528 ja-stemmer ved en valgdeltagelse på 49,81 procent.
Retsgrundlag
Ifølge artikel 99 i forbundsforfatningen har SNB en del af sine valutareserver i guld. Guld supplerer valutaplaceringerne, reservepositionen i IMF og de særlige trækningsrettigheder. Initiativet fra 2014 ville have tilføjet en fast guldkvote til forfatningen, indført et salgsforbud og afskaffet opbevaringen i udlandet – det afviste flertallet.
