Hvorfor investere i sølv? Industri, udbud og risici
Hvorfor investere i sølv? Når De investerer i sølv, køber De et metal med to ansigter: Det fungerer som værdibevarer og er samtidig et vigtigt råstof til solceller og elektronik. Denne side forklarer, hvor efterspørgslen kommer fra, hvad der ligger bag det meget omtalte udbudsunderskud, og hvilke ulemper sølv har sammenlignet med guld. Tidligere udvikling er ingen garanti for fremtiden.
Hvad bruges sølv til?
Sølv leder elektricitet og varme bedre end noget andet metal. Derfor findes det i solceller, elektriske kontakter, printkort og bilelektronik. Ifølge The Silver Institutes World Silver Survey 2026 var den globale efterspørgsel efter sølv i 2025 på 1,13 mia. ounces, 2 % mindre end året før.
Heraf gik 657,4 mio. ounces til industrien, et fald på 3 %. Industrien står dermed for omkring 58 % af den samlede efterspørgsel. Resten fordeler sig på smykker, sølvtøj samt barrer og mønter. Denne fordeling adskiller sølv grundlæggende fra guld, som primært købes som smykker og som investering.
Solceller: en stor køber i modvind
Solcelleindustrien er den største enkeltstående industrielle køber. I 2025 forbrugte den ifølge World Silver Survey 186,6 mio. ounces, 6 % mindre end året før. Det svarer til omkring 28 % af den industrielle efterspørgsel efter sølv.
Der er en klar grund til faldet: Sølvpasta udgør omkring 10 til 20 % af omkostningerne ved en solcelle. Når sølvprisen er høj, bruger producenterne derfor mindre sølv eller erstatter det delvist med andre materialer. For 2026 forventer The Silver Institute, at efterspørgslen fra solceller falder med yderligere ca. 19 %. Flere solcelleanlæg betyder derfor ikke automatisk større sølvforbrug.
Elektronik, elnet og datacentre
Efterspørgslen fra elektriske og elektroniske anvendelser faldt ifølge The Silver Institute med 2 % i 2025. Instituttet ser vækst i udbygningen af elnettet, i bilelektronik og i datacentre til kunstig intelligens.
Efter The Silver Institutes vurdering har disse områder hidtil ikke opvejet faldet inden for solceller. Den industrielle efterspørgsel afhænger derfor i høj grad af enkelte brancheres teknologivalg – og af konjunkturen.
Hvor solidt er udbudsunderskuddet?
I 2025 oversteg efterspørgslen udbuddet for femte år i træk. Ifølge World Silver Survey var underskuddet på 40,3 mio. ounces. Samtidig steg mineudbuddet med 3 % til 846,6 mio. ounces og genanvendelsen med 2 % til 197,6 mio. ounces.
For 2026 anslår The Silver Institute et underskud på 46,3 mio. ounces. I februar 2026 havde instituttet endnu forventet omkring 67 mio. ounces. Sådanne skøn ændrer sig altså betydeligt. Desuden betyder et underskud ikke, at sølvet slipper op: Det dækkes af eksisterende lagre over jorden. Der kan ikke udledes nogen bestemt pris af det.
Sølv svinger mere end guld
Sølvmarkedet er betydeligt mindre end guldmarkedet. I handlen i London blev der ifølge LBMA i juni 2026 dagligt overført sølv for 12,9 mia. dollar; for guld var tallet 70,9 mia. dollar. Mindre markeder reagerer kraftigere på ind- og udstrømninger.
I gennemsnit over de seneste seks årtier var den annualiserede volatilitet ca. 29 % for sølv og ca. 16 % for guld (BullionVault-analyse). Sølv kan stige kraftigt på kort tid, men kan falde lige så kraftigt. Det samme beløb investeret i sølv fører derfor som regel til langt større udsving i en portefølje end i guld.
Moms: omkostningsulempen i Tyskland
Momsfritagelsen for investeringsguld efter § 25c UStG gælder kun for guld. I Tyskland pålægges sølvbarrer den almindelige sats på 19 % (§ 12 UStG). Sølvprisen skal derfor først stige med dette tillæg, før De kan sælge uden tab.
En måde at undgå det på er opbevaring i et toldoplag uden for EU. Spargold opbevarer sølv i toldoplaget »The Reserve« i Singapore. Så længe metallet forbliver der, er købet ifølge Spargold momsfrit. Som for guld gælder § 23 EStG for gevinster: Efter en ejertid på mere end et år er de skattefri i Tyskland.
