

Inflationen er under kontrol. Valutaerne er stabile. Guld giver ingen renter. Sådanne udsagn har fulgt de finansielle markeder i mange år. Samtidig tegner der sig dog et andet billede, når man ser på centralbankernes faktiske handlinger. For næsten over hele verden udbygges guldreserverne yderligere – og det på et historisk højt niveau.
For investorer betaler det sig derfor at kigge nærmere på adfærden hos de institutioner, der selv råder over billioner i valutareserver. For mens offentlige udmeldinger ofte har til formål at formidle kortsigtet stabilitet, afspejler centralbankernes reservebeslutninger ofte langsigtede strategiske overvejelser.
Den seneste undersøgelse fra World Gold Council viser, at 45 procent af de adspurgte centralbanker planlægger at udbygge deres guldreserver yderligere inden for de kommende tolv måneder. Det er den højeste værdi siden begyndelsen af denne regelmæssigt gennemførte undersøgelse.
Også den internationale tænketank OMFIF når frem til et lignende resultat. Mange centralbanker forventer en i stigende grad fragmenteret verdensøkonomi, geopolitiske spændinger og en gradvis diversificering af det internationale valutasystem. Guld spiller her en central rolle, fordi det er uafhængigt af enkelte staters kreditværdighed og ikke er underlagt nogen udstederrisiko.
Særligt bemærkelsesværdig er konstansen i denne tendens. Guldkøbene er for længst ophørt med at være et kortsigtet fænomen, men har nu strakt sig over flere år i næsten alle verdensregioner.
I maj øgede centralbankerne deres guldreserver med netto 41 tons. Dermed fortsatte den langsigtede opadgående tendens.
Kina øgede igen sine reserver og forøgede sine officielle guldbeholdninger for tyvende måned i træk. Polen hører ligeledes til blandt de mest aktive købere på verdensplan og udnytter, ifølge nationalbankens egne udsagn, bevidst perioder med midlertidige prisfald til yderligere køb.
| Land | Periode | Guldkøb |
|---|---|---|
| Kina | seneste melding | +15 tons |
| Polen | 1. halvår | +82 tons |
| Centralbanker på verdensplan | Maj | +41 tons netto |
Disse tal viser et bemærkelsesværdigt mønster. Mens mange private investorer venter på faldende kurser eller realiserer gevinster efter kraftige stigninger, udnytter centralbankerne målrettet markedssvagheder til at udbygge deres strategiske reserver.
Årsagerne hertil er mangfoldige.
For det første er geopolitiske konflikter og økonomisk usikkerhed taget betydeligt til i de seneste år. Samtidig vokser ønsket i mange stater om at mindske afhængigheden af den amerikanske dollar og gøre deres egne reserver mere bredt funderede.
Guld besidder i den forbindelse flere egenskaber, som er attraktive for centralbanker. Det er accepteret over hele verden, etableret som værdidepot gennem århundreder og ikke afhængigt af en enkelt stats betalingsevne. Især i en tid med stigende statsgæld vinder dette aspekt yderligere betydning.
Derudover fungerer guld som et tillidsanker. I krisetider kan det styrke stabiliteten i de nationale valutareserver og skabe handlerum, når andre investeringsformer kommer under pres.
Naturligvis betyder centralbankernes adfærd ikke automatisk, at enhver investor bør købe guld. Investeringsbeslutninger bør altid passe til den personlige situation, investeringshorisonten og den individuelle formuestruktur.
Ikke desto mindre betaler det sig at observere den langsigtede udvikling. Centralbanker investerer ikke med henblik på kortsigtede kursgevinster. De følger strategier, der er lagt an på årtier, og hvor sikkerhed, værdibevarelse og uafhængighed er i centrum.
Netop derfor kan deres adfærd give værdifulde fingerpeg. Den, der udelukkende fokuserer på kortsigtede prisbevægelser, overser muligvis den overordnede tendens.
Pengepolitik lever af kommunikation. Centralbanker forsøger med deres udmeldinger at styre forventninger og skabe stabilitet. Samtidig træffer de beslutninger, der på lang sigt skal sikre beskyttelsen af deres reserver.
Netop heri ligger den egentlige erkendelse. Ikke enhver offentlig udmelding afspejler umiddelbart den langsigtede reservepolitik. Hvis man ønsker at forstå, hvordan institutioner med en planlægningshorisont på flere årtier handler, bør man derfor ikke kun lytte, men også observere.
De fortsatte guldkøb viser under alle omstændigheder, at guld fortsat er en strategisk bestanddel af de internationale valutareserver for centralbankerne.
For investorer betyder det ikke nødvendigvis en anbefaling om handling. Det tydeliggør dog, hvilken status fysisk guld stadig har i det globale finansielle system.
Forbliv fremsynet
Deres Helge Peter Ippensen