9.173 tons guld.
Dette er et nyt rekordniveau i den nu niende undersøgelse i denne studieserie.
Men endnu mere bemærkelsesværdigt end dette tal er måske et andet:
5.464 tons.
Så meget af det besidder tyskerne faktisk som fysisk investeringsguld – altså i form af barrer og mønter.
Til sammenligning: Deutsche Bundesbank råder over ca. 3.350 tons guld.
Dermed ejer tyske private husholdninger alene i form af barrer og mønter ca. 63 procent mere guld end Bundesbank.
Og samlet set – inklusiv smykker og guldrelaterede værdipapirer – er den private tyske guldbeholdning endda næsten tre gange så stor som Bundesbanks guldbeholdning.
Dimensionen bliver endnu tydeligere, hvis man ikke ser på tons, men på euro.
Den samlede private tyske guldformue opgøres i studiet til mere end 1,4 billioner euro.
Heraf udgør:
| Guldformue hos tyske private husholdninger | Værdi |
|---|---|
| Investeringsguld og guldrelaterede værdipapirer | 907 mia. € |
| Guldsmykker | 532 mia. € |
| Privat guldformue i alt | ca. 1,44 bio. € |
| derudover: Guld hos Bundesbank | 480 mia. € |
| Private husholdninger + Bundesbank | næsten 1,9 bio. € |
I forhold til undersøgelsen fra 2024 er alene værdien af det guld, der holdes til investeringsformål, steget med ca. 540 milliarder euro.
Man skal dog sætte dette spektakulære tal i den rette sammenhæng.
Tyskerne har ikke fordoblet deres guldbeholdninger i løbet af to år.
Den væsentligste årsag til fordoblingen af værdien er den massivt stigende guldpris. Den fysiske guldmængde i barrer og mønter steg derimod kun med 235 tons til 5.464 tons i forhold til 2024.
Det er en vigtig forskel.
I 2024 udgjorde guld ifølge studiet kun 2,8 procent af de tyske private husholdningers samlede formue.
I 2026 er det 6,1 procent.
Mere end en fordobling.
Også her spiller prisudviklingen en afgørende rolle.
Til beregningen anvendte forfatterne LBMA-guldprisen fra den 10. marts 2026 på 4.457,35 euro pr. troy ounce eller 143,31 euro pr. gram.
Guld er dermed for længst holdt op med at være en nicheinvestering.
55 procent af tyskerne ejer guld – som smykker, fysisk investering eller via guldrelaterede værdipapirer.
Og ca. 10,7 procent af de globale private guldinvesteringer befinder sig ifølge studiets beregninger på tyske hænder.
Et tal modsiger et udbredt billede af den typiske guldkøber.
Hos de under 34-årige ligger den gennemsnitlige guldandel af den samlede formue ifølge studiet på mere end 20 procent.
Hos de over 45-årige er det derimod mindre end 15 procent.
Guld ser dermed på ingen måde ud til kun at være en ældre generations formue.
Samtidig køber lidt færre mennesker guld i øjeblikket: 15 procent af de adspurgte angav at have købt inden for de seneste tolv måneder. I 2024 var det 17 procent.
Dem, der køber, bruger dog højere beløb.
Hos en fjerdedel af køberne lå de anvendte beløb i 2026 på mere end 4.500 euro. I 2024 lå den tilsvarende tærskel på 2.500 euro.
Undersøgelsen giver også et bemærkelsesværdigt entydigt svar på dette.
39 procent betragter guld som en langsigtet kapitalinvestering og værdiopbevaring.
32 procent nævner beskyttelse mod inflation som motiv.
Mere end 70 procent af de adspurgte bekymrer sig om stigende inflation.
Og 92 procent af guldkøberne er tilfredse med deres investering.
Dette passer til en udvikling, som også kan observeres internationalt:
Guld betragtes i stigende grad mindre som et kortsigtet spekulationsobjekt og mere som en strategisk formuekomponent.
Her leverer studiet et punkt, som er særligt relevant for investorer.
Mange tyskere er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt klar over, at der gælder en skattemæssig særregel for fysisk guld i Tyskland:
Hvis fysisk investeringsguld i privat formue sælges efter udløbet af den etårige ejertidsfrist, er en heraf resulterende privat afståelsesgevinst principielt ikke indkomstskattepligtig.
Reisebank betegner derfor den manglende viden om de skattemæssige regler som et af de største informationshuller hos tyske guldinvestorer.
Og måske er netop det bemærkelsesværdigt:
Tyskland har en udpræget guldkultur.
Millioner af mennesker ejer guld.
Den private guldformue ligger nu på den anden side af 1,4 billioner euro.
Og alligevel ved mange tilsyneladende overraskende lidt om et aktiv, som de delvist har ejet i årtier.
Den måske vigtigste erkendelse fra det nye studie er derfor ikke, at guld er steget kraftigt.
Og heller ikke, at tyskerne ejer 9.173 tons af det.
Noget andet er mere interessant:
Guld er dybt forankret i tyskernes private formue – og tilsyneladende stærkere end nogensinde.
Priserne vil svinge.
Der vil komme korrektioner.
Og ingen ved, hvor en troy ounce vil stå om et, fem eller ti år.
Men netop derfor er guld for mange mennesker ikke en kortsigtet handel.
Det er en formuekomponent.
Og formue opstår sjældent gennem det perfekte indgangstidspunkt.
Men derimod gennem konsekvens, tid og en fornuftig diversificering.
Bevar overblikket.
Deres Helge Peter Ippensen