Det geopolitiske verdenskort har ændret sig, og med det tilliden til gamle alliancer. Et emne, der længe kun blev diskuteret i nichefora, når nu den politiske mainstream i Berlin: Sikkerheden af de tyske guldreserver i USA.
Med 3.378 tons ejer Tyskland verdens næststørste guldskat – en garant for stabilitet i usikre tider. Men en gigantisk del af den, præcis 1.236 tons til en værdi af omkring 164 milliarder euro, ligger ikke i Frankfurt, men i de dybe kældre hos Federal Reserve (Fed) in New York.
FDP-forsvarspolitikeren Marie-Agnes Strack-Zimmermann har nu sat gang i en debat, der giver Bundesbank hovedbrud: Er dette guld stadig sikkert under Donald Trumps præsidentskab, eller risikerer det at blive et politisk "pant"?
For at forstå situationens alvor er det værd at kigge på de nuværende lagringssteder (status primo 2026):
Historisk set lå guldet i udlandet for at beskytte det mod adgang fra øst under den kolde krig. Men kritikere argumenterer: Den kolde krig er forbi, og den nye trussel er uforudsigeligheden hos den nærmeste allierede.
Kravene fra politisk side er tydelige. Strack-Zimmermann advarede i Spiegel og over for Tagesspiegel om, at Tyskland ikke har "ubegrænset fysisk kontrol" over beholdningerne i New York. Hendes bekymring: I en handelskrig eller diplomatisk konflikt kunne den amerikanske regering nægte adgang til guldet.
„Det kan allerede i morgen være sådan, at den amerikanske regering pludselig siger: 'Vi beholder nu guldreserverne som pant'.“ – Wolfgang Wrzesniok-Roßbach, guldekspert (citeret via ARD/Tagesschau)
Også De Grønne og eksperter som den tidligere forskningsleder i Bundesbank, Emanuel Mönch, plæderer i Handelsblatt for en større strategisk uafhængighed. Argumentet: Guld er kun en reel reserve, hvis man også fysisk kan få adgang til det i nødstilfælde.
Dette er spørgsmålet, der har optaget konspirationsteoretikere i årtier, men som nu også stilles af nøgterne analytikere. Hvornår blev guldet sidst talt rigtigt?
Bundesbank betoner altid, at de har fuld tillid til Fed. Mellem 2013 og 2017 blev omkring 300 tons bragt fra New York til Frankfurt som led i en delvis tilbagetrækning. Ved disse barrer blev der ikke konstateret uregelmæssigheder. Alligevel er der et kritisk punkt:
Hvorfor henter Bundesbank-præsident Joachim Nagel ikke bare guldet hjem? Svaret ligger i geopolitikken og markedsmekanikken.
En komplet tilbagetrækning af de tyske reserver ville være en diplomatisk skandale. Det ville være den ultimative mistillidserklæring fra Europas største økonomi mod den amerikanske dollar og den amerikanske regering. Dette kunne:
Bundesbank argumenterer pragmatisk: Guld i New York tjener likviditeten. Da guldhandel på verdensplan primært afregnes i amerikanske dollars, kan guldet lokalt i New York veksles til valuta på få sekunder for at støtte valutaen. Hvis guldet lå i Frankfurt, skulle det først transporteres fysisk – et logistisk mareridt i en krise.
Debatten om det tyske guld viser én ting tydeligt: I en verden, hvor „America First“ gælder, må også europæiske stater aflægge deres naivitet. Guld, som man ikke har direkte adgang til, er i nødstilfælde kun et løfte på papir.
Hvad der gælder for staten, gælder i endnu højere grad for den private investor. Certifikater, ETF'er eller guldkonti i en bank er bekvemme, men indebærer altid en modpartsrisiko. Når selv Forbundsrepublikken Tyskland må frygte for adgangen til sin ejendom, hvor sikker føler du dig så med et simpelt krav på papir?
Løsningen er fysisk ejendom. Med Spargold App gør du dig uafhængig af geopolitiske spil. Du køber ægte, fysisk guld og sølv, som opbevares sikkert for dig – men som altid forbliver 100 % din juridiske ejendom. Ingen papirvælde, ingen adgang for tredjeparter. Få din personlige „guldreserve“ under egen kontrol.
Forbliv suveræn,
Deres Nils Gregersen
