
Robert Kiyosaki er kendt for sine klare ord. Når bestsellerforfatteren til „Rich Dad Poor Dad“ deler sine vurderinger med over 2,4 millioner følgere, skaber det regelmæssigt debat – langt ud over ædelmetal-miljøet. Hans seneste udmelding er dog bemærkelsesværdig, selv efter hans standarder: Det er den kompromisløse advarsel fra en mand, der i næsten tre årtier har advaret mod de strukturelle svagheder i fiat-pengesystemet.
Hans seneste prognose har styrken som et tektonisk skælv: En ounce guld skal stige til 35.000 US-dollar, sølv til 200 dollar. Mens kritikere endnu en gang affeier ham som en „krakprofet“, ser stadig flere investorer et bittert advarselssignal i hans ord. I en tid, hvor guld allerede handles til omkring 4.700 US-dollar, lyder disse astronomiske mål pludselig som en radikal, men logisk konsekvens af den globale gældspolitik.
For blot få år siden ville man have grinet af Kiyosaki for sådanne tal. Men vinden er vendt. Den nuværende guldpris afspejler en dyb usikkerhed. Kiyosaki forventer ikke et mildt bull-marked, men derimod „giga-krakket 2026/27“ – et systembrud, der kan føre til en ny „stor depression“, svarende til 1930'erne.
Hans argument: I en verden, hvor fiat-valutaer devalueres gennem ukontrolleret trykning, sker der uundgåeligt en massiv omvurdering af reelle, knappe goder.
For opsparere betyder dette en snigende ekspropriation. Mens indeståendet på kontoen nominelt forbliver det samme, smelter den reelle købekraft uundgåeligt væk.
Kiyosaki understreger gentagne gange: „Jeg har tænkt mig at blive rigere, ikke fattigere.“ Han henviser til, at han er kommet ud som vinder af ethvert stort krak – 1987, 2000, 2008 og 2022. Hans hemmelighed? Når markedet kollapser, udbydes føreteklasses aktiver til „spotpriser“.
Hans favoritter til formuebeskyttelse:
Om guld i sidste ende lander på præcis 35.000 dollar er sekundært. Det afgørende er retningen. Tilføjelsen af ædelmetaller til en portefølje er i dag mindre et spekulativt væddemål og snarere en fornuftig handling. Det er forsikringen mod udhulingen af papirpenge og den politiske klasses fiskale usikkerhed.
Forbliv fremsynet
Venlig hilsen Nils Gregeren
