Bundesbankens guld omvurderet – ellers negativ egenkapital? Skal Bundesbank-guld sælges nu?

395 milliarder euro guld på balancen – status pr. 31.12.2025

Når der i Tyskland diskuteres om Bundesbankens guld, handler det sjældent om bogføring. Og dog er netop det kernen: I balancen for 2025 er Bundesbankens guldposition „vurderingsbetinget“ steget til 395 milliarder euro – et historisk højdepunkt.

Samtidig udviser Bundesbank for 2025 igen et underskud: Årets underskud udgør 8,6 milliarder euro, og det akkumulerede tab løber dermed op i 27,8 milliarder euro.

Dette fører til et spørgsmål, som i øjeblikket stilles meget oftere end tidligere: Hvad betyder det for stabilitet og tillid, når en centralbank kører med underskud – og hvorfor spiller netop guld så stor en rolle i den forbindelse?

„Omvurderet“ betyder: Markedspris på skæringsdatoen – ikke et „trick“

Ordet „omvurderet“ lyder som en politisk beslutning. Faktisk beskriver det hos Bundesbank primært en regnskabslogik: Guld vurderes til markedsprisen på skæringsdatoen, og værdiændringen lander ikke i resultatopgørelsen, men i en separat post: omvurderingsreserven.

For guld ligger denne reserve ultimo 2025 på 387 milliarder euro.
Den samlede udligningspost fra omvurdering (guld, fremmed valuta, værdipapirer) udgør 388 milliarder euro.

Denne størrelsesorden forklarer, hvorfor „guld på balancen“ i dag ikke kun er en debat om reserver, men et emne for selve balancen.

Nettoegenkapital 363 milliarder euro – og hvorfor alt ville se anderledes ud uden guld

Bundesbank angiver som et centralt nøgletal en nettoegenkapital på 363 milliarder euro.
Det er i den forbindelse vigtigt, hvad der er indeholdt i dette nøgletal: foruden grundkapital og reserver udtrykkeligt også udligningsposten fra omvurdering samt det akkumulerede tab.

Effekten er tydelig: Den kraftigt stigende guld-omvurderingsreserve overkompenserer for tabsfasen rent regnskabsmæssigt. Uden denne vurderingsblok ville balancens „optiske“ stabilitet være betydeligt lavere – og netop derfor er det vildledende at behandle guld som en vilkårligt afhændelig „finansiel buffer“ til andre formål.

En vigtig begrænsning: Vurderingsreserver er ikke en pulje til dækning af tab

Selvom omvurderingen virker stabiliserende: Bundesbank påpeger udtrykkeligt, at vurderingsreserver afspejler værdiændringer, men at regnskabsmæssige tab ikke kan modregnes i dem. Tab fremføres og afvikles senere via overskud.

Den, der argumenterer for, at man blot kan bruge „guldgevinsterne“, blander regnskabslogik sammen med likviditet. Balancen siger: Værdien er der. Budgettet spørger: Hvor er kontanterne?

Hvorfor Bundesbank overhovedet har underskud

Mekanismen er mindre spektakulær end overskrifterne: På aktivsiden findes beholdninger fra den pengepolitiske fase med lavtforrentede obligationer. På passivsiden står højere forrentede indskud.

Bundesbank opgør dette meget konkret for 2025: Forrentningen af de pengepolitiske værdipapirer lå i gennemsnit på 0,58 %, mens rentebelastningen fra kreditinstitutternes pengepolitiske indskud lå på 2,31 %.

Resultatet er en negativ rentemarginal – og det er netop heraf, underskudsårene opstår.

Fratzschers forslag: Sælg guld for at skabe råderum

I denne situation kommer forslaget fra DIW-præsident Marcel Fratzscher om at sælge dele af de tyske guldreserver for at finansiere investeringer. I den offentlige debat nævnes i den forbindelse ofte beholdningens aktuelle værdi: „knap 440 milliarder euro“.

Idéen virker umiddelbart pragmatisk: høj guldpris, tomme kasser – hvorfor ikke omplacere? Fejltagelsen ligger i detaljen: Hos centralbanker er guld ikke kun en „investering“, men også et anker for balancen og en tillidsreserve. Netop derfor afvises forslaget fra Bundesbanks side og af talrige økonomer.

Kerneproblemet: Salg reducerer ikke kun guld – men også balancens modstandskraft

Den, der sælger guld, reducerer den post, der føder omvurderingsreserven. I et miljø, hvor Bundesbank fremfører regnskabsmæssige tab, er dette mere end blot et spørgsmål om portefølje. Det er et spørgsmål om robustheden af ens egen „buffer“ i markedernes og offentlighedens øjne.

Hertil kommer: Guld er i centralbanksammenhæng netop attraktivt, fordi det ikke svarer til en enkelt debitors risiko. I en verden, hvor geopolitiske spændinger tager til, og tillid hurtigt bliver en knap ressource, er dette en strukturel fordel – ikke blot et prisargument.

Hvor meget guld har Tyskland egentlig?

Tyskland råder ifølge Bundesbank over ca. 3.384 tons guld og dermed over verdens næststørste statslige guldbeholdning.
Det viser: Vi taler ikke om en perifer position, men om en central byggesten i valutareserverne.

Tal, der hører med til sammenhængen

Diskussionen bliver mere forståelig, når man opstiller regnskabslogikken overskueligt.

En nøgtern konklusion: Guld er ikke budgettets joker

Forslaget om at sælge guld lyder som en genvej. Regnskabsteknisk er det snarere et bytte: kortsigtet provenu mod langsigtet robusthed. Og så længe vurderingsreserver ikke „bare sådan“ kan omsættes til overskud eller budgetmidler, forbliver det afgørende spørgsmål: Ønsker man at reducere netop den post, der i år med underskud synligt stabiliserer tilliden til balancens arkitektur?

Især i faser med renteskift, geopolitisk usikkerhed og debat om høje statsudgifter er dette en beslutning, der ikke kun har økonomisk, men også institutionel virkning.

Forbliv fremsynet, Deres Helge Peter Ippensen