Genkendelse af guldforfalskninger: Hvorfor selv ægte guld kan være en forfalskning
30. juni 2026
Guld blev den 25. juni 2026 i perioder handlet til omkring 4.033 US-dollar pr. troy ounce. Først dagen før var prisen for første gang siden november 2025 faldet til under 4.000 US-dollar. Disse kraftige bevægelser tydeliggør, hvor høj den materielle værdi af selv små guldprodukter efterhånden er. De viser dog også, hvorfor en omhyggelig kontrol af mønter og barrer bliver stadig vigtigere.
Et aktuelt interview i Handelsblatt med den offentligt beskikkede og edsvorne sagkyndige Peter Zgorzynski retter blikket mod en risiko, som mange investorer undervurderer: Moderne guldforfalskninger består ikke nødvendigvis af billigt metal. Nogle mønter kan være fremstillet af guld med den korrekte finhed og alligevel ikke repræsentere autentiske prægninger.
Den afgørende forskel lyder derfor: Guldværdi og ægthed er ikke det samme.
Den høje guldpris har i de seneste år fået talrige ejere til at få kontrolleret, omlagt eller solgt ældre beholdninger. Derved kommer mønter og barrer fra private pengeskabe, dødsboer og samlinger igen i handel.
Ifølge oplysninger fra World Gold Council steg den globale efterspørgsel efter guld, inklusive over-the-counter-transaktioner, i første kvartal 2026 til 1.231 tons. Særligt iøjnefaldende var efterspørgslen efter barrer og mønter: Den nåede op på 474 tons og lå dermed 42 procent over værdien fra året før. Samtidig steg udbuddet af genanvendt guld med fem procent.
Mere genanvendelse og et mere aktivt sekundært marked betyder ikke automatisk, at der findes flere forfalskninger. Det øger dog antallet af transaktioner, hvor et produkts oprindelse, identitet og ægthed skal vurderes på ny.
Zgorzynski rapporterer i Handelsblatt, at der i øjeblikket kommer flere forfalskninger på markedet. Den sagkyndige har arbejdet i den tyske ædelmetalbranche i omkring 27 år og kontrollerer blandt andet guld- og sølvmønter samt barrer for en stor tysk bank.
Mange investorer forestiller sig en forfalsket guldmønt som en forgyldt kopi af bly, messing eller kobber. Vægt, klang eller farve burde jo hurtigt afsløre en sådan forfalskning.
Denne forventning holder stik ved enkle kopier. Den er dog utilstrækkelig ved moderne forfalskninger.
Ifølge den sagkyndiges beskrivelser fremstilles der nu mønter, hvis materialesammensætning og finhed kan svare til værdierne for en original. Mønten består så faktisk af guld. Forfalsket er dog prægning, årgang, møntmærke eller oprindelse.
Bag denne fremgangsmåde kan der ligge en kriminel interesse i lettere at kunne indsluse guld af uklar oprindelse på det regulære marked. Mens stjålne smykker kan have identificerbare kendetegn, virker en investeringsmønt fremstillet heraf ved første øjekast som et standardiseret og internationalt omsætteligt produkt.
En sådan mønt kan have en originals vægt, diameter og legering. Ikke desto mindre forbliver den en uautoriseret kopi.
Hvis en forfalsket mønt har det rette guldindhold, er dens materiale ikke værdiløst. Alligevel kan det økonomiske tab være betydeligt.
En anerkendt investeringsmønt vurderes ikke udelukkende på markedet ud fra det guld, den indeholder. Afgørende er ligeledes dens autenticitet, dens omsættelighed og den utvivlsomme tilknytning til en officiel prægning.
Hvis en mønt ved videresalg genkendes som en kopi, kan den ikke længere handles til den sædvanlige møntpris. Ofte er den eneste mulighed genanvendelse som smelteguld. Her opstår der omkostninger til kontrol, forarbejdning og smeltning samt et sikkerhedsfradrag.
I interviewet med Handelsblatt forklarer Zgorzynski dette med eksemplet på en 20-franc Vreneli. Hvis en sådan mønt blev købt med et tillæg på omkring fire procent og senere kun blev modtaget til en smelteværdi, der ligger betydeligt under spotprisen, kunne det samlede tab løbe op i næsten 20 procent.
Denne beregning er et eksempel fra interviewpartneren og ikke en almen gyldig indkøbsværdi. Den tydeliggør dog, hvorfor materialeværdien alene ikke opvejer skaden.
Ved guldbarrer ligger risikoen ofte i den indre opbygning. Klassiske forfalskninger består af en uædel kerne, der blot er blevet belagt med et lag guld. Mere sofistikerede varianter anvender materialer, hvis fysiske egenskaber minder mest muligt om guld.
Særligt ofte nævnes wolfram i denne sammenhæng. Dens massefylde ligger tæt på guldets massefylde. Hvis en guldbarre delvist fyldes med wolframstave eller en tilsvarende formet kerne, kan den samlede vægt virke plausibel trods en betydeligt lavere guldandel.
Derudover beskriver interviewet i Handelsblatt barrer, der faktisk indeholder guld, men ikke den angivne finhed. En påstået finguldbarre med 999,9 tusindedele kunne for eksempel delvist bestå af en guldlegering med en betydeligt lavere guldandel.
Ved en overfladisk måling kan det ydre lag alligevel give en korrekt værdi. Den afvigende kerne forbliver uopdaget, hvis der ikke anvendes yderligere kontrol.
Mange moderne guldbarrer tilbydes i et forseglet sikkerhedskort. Herpå findes producentoplysninger, serienumre, certifikatdata eller QR-koder.
En sådan emballage opfylder vigtige funktioner. Den beskytter barren, letter identifikationen og kan gøre manipulationer synlige. Den er dog ikke i sig selv et bevis på ægthed.
Emballage og certifikater kan kopieres eller forfalskes fuldstændigt. Ifølge den sagkyndiges fremstilling kan materialer endda kombineres således, at en måling gennem emballagen i første omgang viser en plausibel ledningsevneværdi.
I det beskrevne tilfælde blev de faktiske afvigelser først opdaget, efter at barren var blevet taget ud af sin emballage.
Det betyder ikke, at barrer i original emballage grundlæggende er mistænkelige. Det afgørende er snarere, om emballage, serienummer, producent og leverandørkæde passer sammen.
En professionel ægthedskontrol består ikke af en enkelt test. Fagfolk kombinerer flere metoder, hvis resultater kan bekræfte eller modstride hinanden.
| Kontrolmetode | Hvad der undersøges | Typisk begrænsning |
|---|---|---|
| Optisk kontrol og mikroskopi | Prægebillede, rand, skrift, overflade, stempelspor og møntmærker | Kræver erfaring, referencedata og præcis produktkendskab |
| Vægt og dimensioner | Masse, diameter, tykkelse og form | Passende materialer eller snedige fyldninger kan efterligne målværdier |
| Massefyldekontrol | Forholdet mellem vægt og volumen | Metaller med lignende massefylde kan påvirke resultatet |
| Elektrisk ledningsevne | Materialets elektriske egenskaber | Legeringer, emballage og flerlagskonstruktioner kan ændre måleværdier |
| Røntgenfluorescensanalyse | Elementær sammensætning af den undersøgte flade | En overflademåling afspejler ikke nødvendigvis hele kernen |
| Ultralydskontrol | Materialeovergange, indeslutninger, hulrum og afvigende kerner | Kræver korrekt kalibrering og fagkyndig fortolkning |
| Oprindelseskontrol | Producent, faktura, serienummer, tidligere ejerskab og leverandørkæde | Dokumenter og sikkerhedskort kan ligeledes manipuleres |
Deutsche Bundesbank kontrollerer ud over beslaglagte falske penge også gangbare guld- og sølvmønter for ægthed. Ved kontrolapparater anbefaler den principielt metoder, hvormed flere kendetegn kan undersøges. Selvom denne anbefaling refererer til forskellige typer betalingsmidler, understreger den et centralt princip: Et enkelt kendetegn bør ikke vurderes isoleret.
Tekniske apparater måler materialeegenskaber. De ved dog ikke automatisk, hvordan prægningen af en bestemt mønt fra et bestemt år skal se ud.
Ved historiske guldmønter kan de mindste detaljer være afgørende. Herunder hører afvigelser i bogstaver, en utypisk randudformning, forkerte møntmærker eller spor af et prægestempel, der ikke kan passe til den angivne årgang.
Zgorzynski nævner i interviewet blandt andet den tyske 20-mark-guldmønt med Wilhelm II. Den blev fremstillet på forskellige møntsteder. Forskellene kan være så små, at de kun kan erkendes gennem fagviden og en nøjagtig kontrol af randen.
Også ved kendte investeringsmønter som Krügerrand eller den schweiziske Vreneli kan minimale afvigelser være afgørende. Et generelt analyseapparat genkender ganske vist muligvis guldindholdet. Men det kan ikke vurdere, om prægebillede, rand og årgang autentisk hører sammen.
Hver kontrolmetode besvarer kun et bestemt spørgsmål.
En røntgenfluorescensanalyse kan meget præcist vise, hvilke elementer der befinder sig i det undersøgte område. Den fortæller dog ikke i enhver kontrolkonfiguration pålideligt, hvordan hele den indre opbygning af en tyk barre ser ud.
En måling af ledningsevne kan genkende iøjnefaldende materialeegenskaber. Flerlagskonstruktioner eller bestemte legeringer kan dog påvirke måleværdien.
En massefyldekontrol viser, om vægt og volumen passer sammen. Men den giver ikke et fuldstændigt udsagn om prægning, oprindelse eller indre materialefordeling.
Selv en positiv ultralydstest erstatter ikke den optiske kontrol af en mønt. Den største sikkerhed opstår derfor gennem summen af forskellige kontroller.
Måleværdien fra et apparat er en indikation. Først den fagkyndige samlede vurdering bliver til en pålidelig bedømmelse.
I Handelsblatt kritiserer Zgorzynski, at der i handlen ikke findes ensartede krav til, hvilke kontrolapparater der skal være til stede i en filial, og hvilken uddannelse en kontrollør skal have.
Kontrolapparater af høj kvalitet er kostbare. Ifølge hans fremstilling kan et røntgenfluorescensapparat koste op mod 80.000 euro. Samtidig skal virksomheder regelmæssigt uddanne medarbejdere og give dem tilstrækkelig tid til en grundig kontrol.
Zgorzynski fortæller i interviewet om sin egen test med fem mønter. Fire af dem var forfalskninger. Ingen af de deltagende forhandlere identificerede alle de falske mønter entydigt som kopier. En forhandler ville ifølge hans fremstilling endda have købt de fire forfalskninger, mens han ironisk nok ville have afvist den ægte mønt.
Dette forsøg udgør ikke et repræsentativt branchestudie. Det tydeliggør dog, hvor forskelligt kontrolresultater kan falde ud, når der mangler bindende processer, erfaring eller egnede sammenligningsdata.
Som en mulig forbedring nævner den sagkyndige centrale kontrolsteder. I stedet for at lade hver indkommende mønt vurdere endeligt i en enkelt filial, kunne uklare produkter eller produkter af høj værdi videregives til specialiserede kontrolenheder.
Der kan flere metoder kombineres under kontrollerede forhold. Desuden kan fagfolk trække på referencesamlinger, mikroskoper, materialeanalyser og dokumenterede kontrolrutiner.
En central proces kræver muligvis mere tid. Til gengæld falder risikoen for, at en forfalskning kommer ind i beholdningen på grund af tidspres eller manglende specialisering.
Især ved historiske mønter og ældre barrer er hurtighed ikke det vigtigste kvalitetskendetegn. Det afgørende er, om produktet senere uden tvivl kan sælges igen.
Private investorer kan ikke fuldstændigt erstatte en professionel laboratoriekontrol. De kan dog reducere risikoen ved køb betydeligt.
Den vigtigste faktor er oprindelsen. En faktura, en etableret handelspartner og en gennemskuelig leverandørkæde er mere sigende end en professionelt udseende emballage alene.
Der bør udvises særlig forsigtighed ved tilbud, der ligger betydeligt under den aktuelle markedsværdi. Guldprisen er til enhver tid offentligt tilgængelig. En seriøs sælger har normalt ingen økonomisk grund til at afhænde standardiseret investeringsguld langt under materialeværdien.
Heller ikke fotos, certifikater eller positive anmeldelser på en salgsplatform er nok, hvis sælgerens identitet forbliver uklar.
Ved køb af historiske mønter bør det desuden afklares, om der kun betales for guldværdien eller også et numismatisk tillæg. Jo højere samlertillægget er, desto vigtigere bliver den fagkyndige kontrol af prægningen.
Ved barrer spiller producent, udstykning, serienummer og emballage en vigtig rolle. Alligevel bør køberen ikke udelukkende stole på det ydre udseende.
En barre fra en gennemskuelig, direkte leverandørkæde giver mere sikkerhed end et udvendigt identisk produkt af ukendt oprindelse. Jo oftere en barre er blevet givet videre på det sekundære marked, desto vigtigere bliver dokumentation og fornyet kontrol.
En beskadiget emballage betyder ikke automatisk, at en barre er forfalsket. Omvendt beviser en ubeskadiget emballage ikke automatisk dens ægthed.
Der afgørende punkt er kombinationen af produkt, producent, oprindelse, kontrol og opbevaring.
Ved Spargold er fysisk tilstedeværende ædelmetal i centrum. Der præsenteres ikke blot et abstrakt løfte om en senere fremskaffelse.
Denne fysiske tilgængelighed er dog kun en del af sikkerhedskonceptet. Lige så vigtige er kontrolleret fremskaffelse, klar tilknytning og en gennemskuelig opbevaringskæde.
Især i et marked, hvor selv guldholdige produkter kan være forfalskede, skabes tillid ikke alene gennem materialet. Tillid opstår gennem processer.
Et guldproduct skal derfor ikke kun være til stede. Dets oprindelse og dets identitet skal ligeledes være plausible.
Den aktuelle diskussion viser, at investorer bør skelne mellem flere egenskaber.
Et produkt kan indeholde guld uden at være en ægte guldbarre fra den angivne producent. En mønt kan have den rette finhed uden at være en autentisk prægning. En emballage kan se professionel ud uden at stamme fra det angivne raffinaderi.
Materialeværdien besvarer spørgsmålet om, hvor meget guld der er indeholdt.
Ægthedskontrollen besvarer spørgsmålet om, hvorvidt det foreliggende produkt faktisk er det, det udgiver sig for at være.
Begge spørgsmål er vigtige. Ingen af dem erstatter det andet.
Et korrekt guldindhold beviser endnu ikke en autentisk mønt. En passende vægt beviser endnu ikke en massiv finguldbarre. Et intakt sikkerhedskort beviser endnu ikke en utvivlsom oprindelse.
Moderne guldforfalskninger sigter målrettet mod enkle kontrolprocesser. Derfor skal optisk kontrol, fysiske målinger, materialeanalyse og oprindelseskontrol spille sammen.
For investorer betyder det: Ikke kun prisen afgør kvaliteten af et guldprodukt. Lige så vigtige er handelspartneren, leverandørkæden, kontrollen og det senere genudbud.
Guldværdi er målbart – ægthed opstår gennem kontrol og oprindelse.
Dette indlæg tjener udelukkende til generel information. Det udgør hverken individuel investeringsrådgivning eller en købs- eller salgsanbefaling.
Bevar overblikket
Deres Helge Peter Ippensen