

2,453 euro.
Så meget kostede en liter diesel den 16. september 2026 i det landsdækkende dagsgennemsnit.
Ny rekord.
Også Super E10 havde få dage forinden nået et historisk højdepunkt med 2,30 euro pr. liter.
Den, der fylder en 60-liters tank med diesel, betaler dermed:
147,18 euro.
Ved 1,60 euro pr. liter ville det have været 96 euro.
Difference:
51,18 euro – ved en enkelt tankning.
Det er allerede smertefuldt.
Men samfundsøkonomisk er regningen ved standeren kun begyndelsen.
Benzin påvirker primært private bilister direkte.
Diesel har en yderligere betydning.
Lastbiler.
Varebiler.
Entreprenørmaskiner.
Landbrug.
Busser.
Logistik.
En betydelig del af de varer, vi køber dagligt, er på et tidspunkt blevet transporteret med et dieseldrevet køretøj.
Hvis dieselprisen stiger permanent, stiger omkostningerne derfor langs forsyningskæderne.
Bundesverband Güterkraftverkehr, Logistik und Entsorgung advarer nu om betydelige belastninger. Ifølge deres beregninger kan en flåde på 50 lastbiler have mere end en million euro i ekstraomkostninger om året på grund af de stigende dieselpriser.
Denne million forsvinder ikke bare.
Virksomheder har i sidste ende kun få muligheder:
Bære omkostningerne selv.
Øge produktiviteten.
Reducere investeringer.
Eller hæve priserne.
Råolie er naturligvis en væsentlig bestanddel af brændstofprisen.
Og Brent var for nylig dyr med mere end 100 dollar pr. tønde.
Men selv ADAC påpeger en interessant uoverensstemmelse.
I slutningen af april kostede Brent ligeledes omkring 110 dollar.
Dengang kostede E10 omkring 2,10 euro.
Nu lå E10 på 2,30 euro.
20 cent i forskel pr. liter ved en lignende råoliepris.
Dette viser:
Prisen ved standeren bestemmes ikke kun af råolieprisen.
Raffinaderimarginer, produktknaphed, logistik, valutakurser, konkurrence samt skatter og afgifter spiller også en rolle.
Denne påstand er også for enkel.
Energiafgiften er en mængdeafgift.
Pr. liter pålægges der principielt et fast afgiftsbeløb – uanset om literen koster 1,60 eller 2,50 euro.
Anderledes forholder det sig med momsen.
Den udgør 19 procent af bruttoprisen.
Hvis prisen stiger, stiger det absolutte momsbeløb derfor også principielt.
Det tyske finansministerium har allerede modelleret netop denne effekt.
For den kraftige prisstigning i marts 2026 beregnede det i første omgang omkring 116 millioner euro i ekstra momsindtægter.
Samtidig faldt de solgte mængder dog. Som følge heraf faldt indtægterne fra energiafgiften i modelberegningen med omkring 82 millioner euro.
Statskassen drager altså ikke fordel en-til-en af stigende priser.
Men momsen fungerer faktisk som et procentuelt tillæg på en stigende grundpris.
Den tyske forbundsregering reagerede allerede én gang på den første priseksplosion i 2026.
Fra den 1. maj til den 30. juni blev energiafgiften på diesel og benzin nedsat med henholdsvis 14,04 cent pr. liter.
På grund af den deraf følgende lavere moms udgjorde den beregnede lempelse i alt omkring:
17 cent pr. liter.
Forbundsstaten opgjorde lempelsen til ca. 1,6 milliarder euro.
Derefter udløb foranstaltningen.
Nu er priserne igen på rekordniveau.
Og straks diskuteres det næste indgreb.
Et forslag går ud på midlertidigt at nedsætte momsen på brændstof fra 19 til 7 procent.
Hvad ville det betyde teoretisk set?
Ved en bruttopris på 2,453 euro for diesel udgør nettoprisen beregningsmæssigt omkring:
2,061 euro.
Hvis der blev opkrævet 7 i stedet for 19 procent moms, og nettoprisen i øvrigt forblev uændret, ville resultatet blive:
omkring 2,21 euro pr. liter.
Beregningsmæssig difference:
omkring 25 cent pr. liter.
Ved 60 liter ville det være ca.:
15 euro pr. tankning.
Dette er dog en teoretisk beregning.
Om en skattenedsættelse slår fuldt igennem ved standeren, afhænger af konkurrence, markedspriser og udbydernes adfærd.
Netop denne erfaring har Tyskland allerede gjort med tidligere tankrabatter.
Her bliver emnet interessant for pengepolitikken.
Hvis benzinen stiger, falder en bilists disponible indkomst i første omgang.
Hvis dieselen stiger, kan hele økonomiens omkostningsstruktur desuden blive påvirket.
Lastbilen transporterer fødevarer.
Byggematerialer.
Maskiner.
Pakker.
Medicin.
Råstoffer.
Højere transportomkostninger kan derfor ende i forbrugerpriserne via mange mellemled.
Det gør brændstofpriser til en mulig inflationsforstærker.
Netop her sluttes cirklen til vores seneste Spargold-tema.
ECB forhøjede sin indskudsrente til 2,50 procent den 10. september.
Årsagen:
fornyet stigende inflationspres, især på grund af energi.
Problemet med det:
Højere renter producerer ikke en eneste liter diesel.
De reparerer ingen rørledning.
De øger ikke raffinaderikapaciteten.
Og de åbner ikke en blokeret skibrute.
ECB kan kun forsøge at bremse efterspørgslen og forhindre, at energiprischoppet bider sig fast permanent i priser, lønninger og inflationsforventninger.
En forbruger kan dermed teoretisk set blive ramt flere gange.
På tankstationen gennem højere brændstofpriser.
I supermarkedet gennem højere transportomkostninger.
På tjenesteydelser gennem højere driftsomkostninger.
Og endelig potentielt på lån gennem højere renter.
Det er grunden til, at et energiprischok er væsentligt mere relevant samfundsøkonomisk end en dyr tankning.
For det første:
2,45 euro for diesel er ikke et købssignal for guld.
Guld forhindrer ikke stigende energipriser.
Det betaler ikke tankregningen.
Og prisen kan svinge betydeligt.
Sammenhængen går via købekraften.
Når energipriser spreder sig til mange andre varer og tjenesteydelser, mister penge reelt købekraft.
Og når centralbanker skal reagere på dette med højere renter, ændres værdiansættelsen af praktisk talt alle aktivklasser samtidig.
Aktier.
Obligationer.
Ejendomme.
Guld.
Guld giver ingen renter.
Det genererer ikke noget cashflow.
Men fysisk guld er heller ikke et krav mod en bank, en virksomhed eller en stat.
Derfor kan det i en diversificeret formuestruktur påtage sig en funktion, som hverken kontanter, aktier eller ejendomme kan erstatte præcis.
Ikke som et væddemål på den næste dieselpris.
Men som en langsigtet formuekomponent i en verden, hvor energi, inflation og pengepolitik igen er blevet betydeligt mere volatile.
I dag ser vi:
2,453 €/liter diesel.
Det er spektakulært.
Men det vigtigste spørgsmål på lang sigt er:
Hvad er der tilbage af 100 euro i købekraft, hvis energi permanent lægger beslag på en større del af vores indkomst og samtidig trækker andre priser med op?
For i sidste ende tæller det ikke, hvor mange euro der står på en konto.
Det afgørende er, hvad man kan købe for dem.
Tankstationen viser os prisen på diesel.
Inflationen viser os prisen på vores penge.
Forbliv forudseende
Med venlig hilsen Helge Peter Ippensen