Det er sket, som vi allerede advarede om i vores artikel fra den 22. november: Den geopolitiske lunte i Latinamerika er blevet tændt. Hvad der begyndte som sabelraslen, er nu blevet til bitter virkelighed. Amerikanske styrker har gennemført målrettede angreb mod Nicolás Maduros regime i Venezuela.
Men bag de officielle overskrifter om »terrorbekæmpelse« og »genoprettelse af demokratiet« gemmer der sig et benhårdt geostrategisk skakspil. Det handler om kontrollen over verdens største oliereserver, fortrængning af kinesisk og russisk indflydelse og et fatalt signal til resten af verden. For investorer betyder det: Usikkerheden er tilbage – og dermed ædelmetallernes time.
USA's operation adskiller sig fundamentalt fra de billeder, vi kender fra Ukraine. Mens Rusland slider sig selv op i en udmattende, årelang skyttegravskrig, demonstrerede USA deres militære dominans gennem et hurtigt, præcist »halsugningsangreb« med specialstyrker, fly og droner. Budskabet til Kreml er entydigt: Vi har ikke brug for massearmeer, vi har præcision.
Ifølge oplysninger fra sikkerhedskredse og rapporter fra Tagesschau kan forløbet af den skæbnesvangre nat nu rekonstrueres. Operation »Southern Spear« fulgte en præcis militær køreplan, der satsede på hastighed og overrumpling:
Hele operationens kinetiske fase varede mindre end fire timer. De venezuelanske styrker, der stod over for en teknologisk overlegen modstander, ydede næsten ingen modstand.
Timingen er særligt sprængfarlig. Ifølge rapporter modtog Maduro blot få timer før angrebene Qiu Xiaoqi, den kinesiske præsident Xi Jinpings særlige udsending, i Miraflores-paladset. Maduro annoncerede stolt på Telegram en »styrkelse af de strategiske forbindelser«.
At Donald Trump gav ordren til angrebet, mens en højtstående kinesisk delegation var på stedet (eller netop var rejst), er ikke tilfældigt. Det er en diplomatisk ydmygelse af højeste grad og et klart signal til Beijing: Latinamerika er vores baghave, og jeres investeringer er ikke sikre her.
Trods de amerikanske meldinger om succes er situationen på jorden yderst kompleks. Venezuela er gennemsyret af cubanske agenter og eliteenheder. For Cuba handler det om ren overlevelse:
Disse styrker kan forhindre et hurtigt magtskifte, så længe USA ikke indsætter massive landtropper (»boots on the ground«) – et scenarie, som Trump hidtil har ønsket at undgå.
Situationen er volatil. Vi ser tre mulige veje for, hvordan de næste uger vil udvikle sig:
| Scenarie | Beskrivelse | Sandsynlighed & markedskonsekvens |
|---|---|---|
| 1. Demokratisk forandring | Oppositionen overtager ledelsen med amerikansk hjælp. Cubanske styrker trækker sig ud. Venezuela åbner sig mod Vesten. | Lav til middel. Modstanden fra de dybt forankrede magtstrukturer (Cartel de los Soles) er for stor. |
| 2. »Trump-aftalen« | Regimet (eller dele af militæret) bliver ved magten, men samarbejder fuldt ud med USA. Trump prioriterer adgang til olie over menneskerettigheder. | Middel til høj. Dette ville sikre olieforsyningen og bekræfte USA som hegemon. |
| 3. »Libyen-scenariet« | Dele af militæret, militser og cubanere går under jorden. Guerrillakrig og angreb på olieinfrastruktur. Venezuela bliver en »failed state«. | Middel. Det farligste scenarie for verdensøkonomien. Langsigtet ustabilitet ville blive følgen. |
Interessant nok faldt olieprisen umiddelbart efter angrebene. Hvorfor? Markedet indregner, at USA nu vil gennemtvinge direkte adgang til de venezuelanske reserver og øge udbuddet drastisk. Et overudbud af olie styrker den amerikanske dollar og lægger et massivt økonomisk pres på geopolitiske rivaler som Rusland.
Men prisen herfor er høj: Det åbenlyse brud på folkeretten skaber global usikkerhed. Hvis USA kan vælte en regering for at sikre råstoffer, hvem er så sikker? I Teheran følger man formentlig begivenhederne med højeste beredskab. En sådan præcedens øger risikoen for yderligere konflikter på verdensplan drastisk.
Selvom den faldende oliepris kan dæmpe inflationen på kort sigt, er den geopolitiske risikopræmie steget voldsomt. Vi oplever en verden, hvor grænser og suverænitet tæller mindre end ressourcer og magtprojektion.
Netop i sådanne faser beviser guld sin styrke. Det er ikke et løfte fra en regering og afhænger ikke af stabiliteten i en olieaftale. Skulle scenarie 3 (borgerkrig) indtræffe, eller hvis konflikten spreder sig til andre regioner, vil guld som den ultimative »sikre havn« fortsætte med at stige massivt i værdi. Desuden vil Kina, Rusland og andre BRICS-lande forsøge at blive mere uafhængige af den amerikanske dollar eller aktivt forsøge at svække den.
Lad dig ikke narre af kortsigtede bevægelser på aktie- eller kryptomarkederne. Verden er fra i dag blevet et mere usikkert sted. Brug Spargold App til at sikre din formue med fysisk guld og sølv mod disse uforudsigelige geopolitiske risici. I en verden af kaos er guld den eneste konstant.
Forbliv årvågen
Venlig hilsen Nils Gregersen
