I weekenden eskalerede en konflikt, der ved første øjekast ligner geopolitisk fiktion, men som økonomisk set kan blive meget virkelig: USA's præsident Donald Trump har meddelt, at der fra den 1. februar 2026 vil blive pålagt ny told på Tyskland og andre europæiske stater – udtrykkeligt som et pressemiddel i striden om Grønland.
For Tyskland er dette mere end blot en udenrigspolitisk fodnote. Told rammer nemlig ikke kun enkelte virksomheder, men kan påvirke forsyningskæder, priser, valutakurser og investeringsklimaet. Især i et miljø, hvor mange mennesker i forvejen er optaget af inflation, renteusikkerhed og geopolitiske risici, er det værd at kaste et nøgternt blik på, hvad der indtil videre er kendt – og hvilke konsekvenser der er sandsynlige.
Ifølge samstemmende medieberetninger vil der fra den 1. februar 2026 gælde en yderligere told på 10 procent på alle varer fra otte europæiske lande, herunder Tyskland, Danmark, Frankrig og Storbritannien. Fra den 1. juni 2026 skal denne told stige til 25 procent – og det så længe, indtil der foreligger en aftale, som gør det muligt for USA at købe Grønland.
Sideløbende hermed har EU indkaldt til en kriserunde søndag den 18. januar 2026. Der rapporteres om et møde mellem ambassadørerne fra alle 27 EU-lande for at finde en fælles linje.
Grønland er et selvstyrende område under Kongeriget Danmark og er strategisk placeret i den arktiske region. I debatten spiller især sikkerheds- og geopolitik en rolle: Arktiske ruter, militær tilstedeværelse, råstofinteresser og signalet til alliancepartnere. Trump begrunder offentligt presset med national sikkerhed og knytter økonomiske foranstaltninger direkte til politiske mål.
Netop denne kobling gør situationen prekær for markederne. Den flytter nemlig told fra at være et klassisk handelstema til at være et instrument for geopolitisk "konditionalitet": Den, der ikke følger med politisk, bliver belastet økonomisk.
| Tidspunkt | Foranstaltning (annonceret) | Sats | Berørte lande (nævnt) |
|---|---|---|---|
| fra 1. februar 2026 | Yderligere told på vareimport til USA | 10 % | Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Storbritannien, Holland |
| fra 1. juni 2026 | Forhøjelse, hvis der ikke indgås en "deal" om Grønland | 25 % | samme kreds af lande |
Told virker sjældent "lineært". Selv hvis en del af byrden lander hos de amerikanske importører, opstår der friktionstab: Efterspørgslen kan falde, salgspriserne kommer under pres, eller forsyningskæderne bliver omstruktureret. For tyske eksportører er dette særligt relevant, da det amerikanske marked i mange brancher anses for at have høje avancer.
Samtidig er det vigtigt at sætte størrelsesordenen i perspektiv. Præsidenten for Kiel Instituttet for Verdensøkonomi, Moritz Schularick, citeres i denne sammenhæng for vurderingen af, at kun omkring 10 procent af den tyske udenrigshandel går til USA, og at effekterne derfor kunne være "håndterbare" – forudsat at Europa reagerer samlet.
På kort sigt kan tre kanaler dog dominere: For det første direkte eksportbelastning, for det andet usikkerhed for investeringer, for det tredje mulige modforanstaltninger fra EU, som så også ville ramme amerikanske virksomheder. Fra et markedsperpektiv er det ofte ikke den første effekt, der er den største, men derimod tillidschokket.
I Europa tales der i disse timer åbent om modforanstaltninger. Særligt ofte nævnes EU's Anti-Coercion Instrument, et instrument mod økonomisk afpresning, der har været i kraft siden slutningen af 2023. Det giver EU mulighed for at reagere trinvis, når tredjelande udøver økonomisk pres for at gennemtvinge politiske beslutninger.
At dette instrument endnu aldrig er blevet anvendt, gør diskussionen ekstra sprængfarlig. En aktivering ville nemlig have en signalværdi: Den ville vise, at Europa er parat til at bruge økonomiske greb selv mod de tætteste partnere, når den politiske suverænitet er berørt.
Når handelskonflikter er geopolitisk ladede, søger markederne ofte efter mere "neutrale" ankerpunkter. Ædelmetaller nævnes så hyppigere i den offentlige debat, fordi de ikke er bundet til en stats kreditværdighed og forbliver globalt omsættelige. Det er ingen garanti for bestemte prisbevægelser, men et tilbagevendende mønster i faser med øget usikkerhed.
Det er bemærkelsesværdigt, at guldprisen den 18. januar 2026 opgøres til omkring 3.962,87 EUR pr. troy ounce og i amerikanske dollars til omkring 4.596,34 USD pr. troy ounce. Samtidig noteres EUR/USD til omkring 1,1595. Valutakurser er her vigtige, da de i høj grad er medbestemmende for opfattelsen af guld i euroområdet: Selv ved en stabil dollarpris kan guld stige i euro, hvis euroen svækkes over for dollaren – og omvendt.
Afgørende i de kommende dage er mindre overskrifterne end de konkrete skridt. Om annonceringen bliver gennemført juridisk og administrativt, hvilke varegrupper der i praksis vil blive særligt berørt, og om der findes undtagelser, vil afgøre de reelle effekter. Lige så vigtigt er det europæiske svar: En koordineret reaktion reducerer risikoen for, at enkelte lande bliver "splittet" – og netop mod en nedadgående spiral har EU-toppen allerede advaret.
For private finansielle beslutninger gælder det: Den, der vil opbygge en robust portefølje, tænker i scenarier og korrelationer i stedet for væddemål på enkelte begivenheder. Handelskonflikter kan dæmpe væksten, forvride priser og øge volatiliteten. I sådanne faser rykker likviditet, diversificering og håndtering af valutarisici mere i forgrunden – og dermed også spørgsmålet om, hvilken rolle reale aktiver spiller i den individuelle risikoprofil.
Forbliv fremsynet, Deres Helge Peter Ippensen
