

5 euro.
Det kan man i dag knap nok betale en frokost for.
Det rækker slet ikke til en klassisk guldbarre.
Og alligevel kan man med dette beløb allerede begynde at erhverve fysisk guld.
Wilhelmshavener Zeitung rapporterer i øjeblikket om en virksomhed fra Jever, der forfølger netop denne idé:
Det interessante ved det er ikke kun det lave indgangsbeløb.
Bagved ligger et grundlæggende spørgsmål:
Skal fysisk guld egentlig være forbeholdt mennesker med stor formue?
Den, der køber en stor guldbarre, får normalt en billigere pris pr. gram end den, der køber meget små enheder.
Det er logisk.
Produktion, emballering, transport, kontrol og handel medfører omkostninger.
Ved en lille barre fordeles disse omkostninger på væsentligt mindre guld.
Dette fører til en paradoksal effekt:
Til regelmæssig opsparing er dette ikke optimalt.
Det er præcis her, Spargold sætter ind.
Princippet er et andet.
Mange små investeringer bliver puljet.
Spargold køber fysiske ædelmetaller i større enheder.
Den enkelte kunde erhverver ejerskab heri svarende til sin investering.
Det betyder:
Den, der investerer 5 euro, får naturligvis ikke sendt en 5-euro guldbarre hjem.
Vedkommende ejer en tilsvarende andel af faktisk eksisterende fysisk ædelmetal.
Beholdningerne opbevares ifølge Spargold 100 procent allokeret. Spargold
Her bliver historien international.
Spargold har sit hovedsæde i:
Jever.
Ædelmetallerne ligger derimod omkring 10.000 kilometer væk:
Nærmere bestemt:
i højsikkerhedslageret The Reserve.
Der bliver guld, sølv og platin opbevaret professionelt.
Ifølge Spargold er beholdningerne fysisk til stede, forsikrede og bliver regelmæssigt auditeret. Spargold
Hvorfor Singapore?
Fordi diversificering ikke nødvendigvis stopper ved valget af aktivklasse.
Det kan også omfatte spørgsmålet:
Ved første øjekast, bestemt.
Guld er sandsynligvis et af menneskehedens ældste aktiver.
En app hører til de nyeste måder at forvalte formue på.
Hos Spargold mødes begge verdener.
Kunden ser sine beholdninger digitalt.
Man kan købe og sælge.
Man kan oprette en opsparingsplan.
Men bag den digitale brugerflade skal der netop ikke stå et rent digitalt guld-løfte.
Men derimod:
Det er den afgørende forskel.
Dette punkt er vigtigt.
Guldprisen kan stige.
Men den kan også falde.
Sølv svinger historisk set til tider endnu kraftigere.
Den, der køber guld i dag, har ingen garanti for at kunne sælge det til en højere pris i morgen eller om et år.
Guld giver desuden:
ingen renter.
Og:
intet udbytte.
Det er derfor forkert at sidestille fysisk guld med en risikofri investering.
Fysisk guld er ikke et krav mod en skyldner.
En aktie er en andel i en virksomhed.
En obligation er et krav.
Et bankindestående er juridisk set ligeledes et krav mod en bank.
En fysisk guldbarre er derimod:
Netop derfor er guld i århundreder også blevet brugt som et instrument til formuediversificering.
Ikke fordi prisen aldrig falder.
Men fordi det strukturelt adskiller sig fra mange andre finansielle investeringer.
Her bliver det endnu mere interessant.
Sølv er på samme tid:
ædelmetal
og
industrimetal.
Det anvendes blandt andet i elektronik, fotovoltaik, biler og talrige elektriske applikationer.
Derved har sølv en anden udbuds- og efterspørgselsstruktur end guld.
Og typisk:
Den, der sidestiller guld og sølv, overser derfor en væsentlig forskel.
Måske ligger den egentlig interessante innovation netop heri.
Idéen om regelmæssig opsparing er tudsegammel.
Før i tiden røg pengene i sparegrisen.
Senere på bankbogen.
I dag automatiserer millioner af mennesker ETF-opsparingsplaner.
Hvorfor skulle det samme princip ikke også fungere for fysiske ædelmetaller?
For eksempel:
5 euro.
25 euro.
50 euro.
100 euro.
Regelmæssigt.
Ikke som spekulation i guldprisen i den kommende uge.
Men som en langsigtet opbygning af en ekstra formuekomponent.
Selve guldbarren bliver ikke digital af den grund.
Kun adgangen til den.
Det er en afgørende forskel.
For digitalisering behøver ikke nødvendigvis at betyde, at det underliggende aktiv også kun eksisterer digitalt.
Hos Spargold lyder idéen:
Fintech lyder normalt som:
Frankfurt.
Berlin.
London.
Zürich.
Eller Singapore.
Spargold har derimod hjemme:
Derfra drives en app, hvor kunder kan købe fysiske ædelmetaller, som igen opbevares i et højsikkerhedslager i Singapore.
Hovedsædet kunne næppe være mere regionalt.
Infrastrukturen kunne næppe være mere international.
Ikke fordi 5 euro allerede garanterer formuebeskyttelse.
Det gør de naturligvis ikke.
Sondern weil diese Einstiegssumme eine psychologische und wirtschaftliche Barriere beseitigt.
Man behøver ikke først at være velhavende for at begynde at opbygge en fysisk beholdning af ædelmetal.
Genau das ist die Idee hinter Spargold:
Smartphonen overtager forvaltningen.
Ædelmetallet forbliver fysisk.
Ud af en årtusindgammel form for formueopbevaring bliver der en moderne opsparingsplan.
5 euro er ikke en formue.
Men de kan være en begyndelse.
Bevar fremsynetheden.
Venlig hilsen
Helge Peter Ippensen