
Den 04.04.2026 ligger guldprisen på omkring 4.059 euro pr. troy ounce. Dette er ikke blot et tal for handlere, men et signal om et større mønster: Når usikkerheden stiger, bliver investeringsbeslutninger mere nøgterne, bredere – og ofte mere defensive.
Det er præcis, hvad det 6. „wir“-barometer (marts 2026) viser, en undersøgelse blandt 140 personer fra miljøet omkring tyske iværksætterfamilier (overvejende aktionærer, ofte i operative roller eller bestyrelsesposter). Resultaterne er også spændende, fordi undersøgelsen fandt sted i januar/februar 2026 – altså før nye geopolitiske eskaleringer dominerede overskrifterne.
I sin kerne fortæller undersøgelsen en historie, som mange private investorer undervurderer: Iværksætterfamilier tænker ikke i „depot-tendenser“, men i robusthed. De investerer således, at formuen også fungerer, når politik, renter, handel eller energipriser sender modstridende impulser på samme tid.
Hvad truer bevarelsen af familieformuen mest? Rangordenen er entydig – og politisk.
I barometeret nævner 71 % af de adspurgte forhøjelsen af skatter og afgifter i Tyskland som den største fare. Interessant er tendensen her: Sammenlignet med 2025 er dette et spring på 9 procentpoint til et nyt højdepunkt inden for barometer-serien.
Lige bagefter følger risici, der er direkte relateret til konkurrenceevne og samfundsmæssig stabilitet: 45 % bekymrer sig om Europas for lave tempo i den tekniske udvikling sammenlignet med USA og Kina, og ligeledes 45 % om populisme og samfundsmæssig splittelse. Handelskrige og markedsafskærmning forbliver relevante med 40 % – men er ikke længere den dominerende drivkraft som i faser med akut eskalering.
Disse prioriteter passer ind i et miljø, hvor inflationen igen bliver mere synlig: For Tyskland rapporterede Destatis for marts 2026 foreløbigt +2,7 % i forhold til året før. Skatter, energi- og prischok påvirker iværksætterfamilier dobbelt: operationelt i virksomheden og strategisk i formuen.
| Trussel (flere svar mulige) | Andel 2026 | Andel 2025 |
|---|---|---|
| Forhøjelse af skatter og afgifter i Tyskland | 71 % | 62 % |
| For lavt tempo i Europa ved tekniske udviklinger (vs. USA/China) | 45 % | 46 % |
| Populisme og splittelse af samfundet i industrialiserede lande | 45 % | 40 % |
| (Handels-)krige og afskærmning af markeder | 40 % | 44 % |
| Inflation | 10 % | 15 % |
Kilde: 6. „wir“-barometer (marts 2026).
Trods al usikkerhed forbliver værdibevarelse vigtig – men vægtningen ændrer sig. 44 % nævner reel værdibevarelse som et langsigtet investeringsmål, mens 22 % prioriterer et relativt afkast i forhold til et benchmark. Sammenlignet med året før falder fokus på reel værdibevarelse betydeligt (fra 52 % til 44 %).
Dette er en fin, men afgørende forskel: Iværksætterfamilier ser ikke ud til at blive mere „risikovillige“ – de bliver mere præcise. Når benchmarks bliver vigtigere, stiger kravene og målbarheden. Man vil ikke bare „klare sig igennem“, men være beviseligt bedre end en referenceramme.
Den måske klareste konstatering for ædelmetal-investorer er performance-blokken. Ser man tilbage på 2025, angiver 40 % af de adspurgte, at guld har overgået de budgetterede tal – oftere end nogen anden aktivklasse. For aktier rapporterer 32 % dette, for råvarer/infrastruktur 17 %.
Samtidig viser detaljetabellen: Guld er ikke nødvendigvis „enormt“ i disse porteføljer, men det er effektivt dér – som en byggesten, der overgår forventningerne i stressperioder. Og det er præcis logikken hos mange iværksætterfamilier: En portefølje skal ikke kun levere afkast, men også forblive stabil i de forkerte uger af året.
At guld i dag (pr. 04.04.2026) noteres til omkring 4.059 euro pr. ounce, er derfor mindre en anledning til spekulation end en anledning til klassificering: Ædelmetaller er ikke en moderigtig tilføjelse i disse formuestrategier, men et tilbagevendende stabilitetsanker.
Endnu et signal fra barometeret: 57 % ser mærkbare konsekvenser af geopolitiske ændringer og handelspolitikker for deres familievirksomheds internationaliseringsstrategi.
Blandt dem, der mærker ændringer, skifter fokus mærkbart: 45 % planlægger at udbygge aktiviteterne i Europa, mens USA og Kina vurderes mere heterogent. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi det ikke lyder som „afkobling“, men som risikostyring: Nærhed, retssikkerhed, forsyningskæder, valuta- og sanktionsrisici indregnes på ny i strategien.
Dette er også en del af virkeligheden: 44 % tager ikke hensyn til bæredygtighedsaspekter i deres investeringer (plus 4 point i forhold til året før). Og selv blandt de familier, der tager hensyn til bæredygtighed, falder villigheden til at give afkald på afkast: 44 % ville være villige til at opgive afkast for det – sidste år var det 53 %.
Dette virker umiddelbart som et tilbageskridt, men er også et udtryk for et miljø med højere omkostningspres og politisk usikkerhed: Når skatter, energi og regulering stiger som risikokilder, bliver enhver „ekstra betingelse“ i porteføljen kontrolleret hårdere.
Den vigtigste erkendelse er ikke, at man skal kopiere disse porteføljer. Den vigtigste erkendelse er tankegangen bag: Iværksætterfamilier behandler formuepleje som et system, ikke som en samling af enkelte idéer. De er samtidig opmærksomme på politiske rammebetingelser, reel købekraft, valuta- og placeringsspørgsmål samt rollen for stabiliserende byggesten som guld.
Enhver, der ønsker at indrette sin formue i dag, kan orientere sig mod at opfatte sin egen strategi mindre som et „års-væddemål“ – og mere som en struktur, der kan modstå flere fremtidsscenarier. I en tid, hvor inflationen i Tyskland senest igen har nået 2,7 % (foreløbigt, marts 2026), er denne robusthedslogik mere end blot et akademisk koncept.
Bevar fremsynetheden
Deres Helge Peter Ippensen
