10 billioner euro „dovne penge“? Hvad EU planlægger med Europas opsparinger

10 billioner euro „dovne“ penge: Hvad vil Bruxelles egentlig med Europas opsparinger?
10.000.000.000.000 euro. Så mange penge har europæiske husholdninger ifølge EU-Kommissionen stående på bankkonti. Ti billioner euro. Og Ursula von der Leyen bruger et bemærkelsesværdigt ord om dem:
„paresseuse“.
Dovne. Træge. Inaktive. Den 27. august talte formanden for Europa-Kommissionen til franske erhvervsledere i Paris. Hendes budskab var entydigt: Europa har opsparinger nok. Men for få af dem finansierer europæiske virksomheder. Ordret sagde hun på fransk: „Malheureusement, cette épargne est paresseuse.“ I den officielle engelske version bliver det til det betydeligt mildere: „those savings are sitting idle“. Ordvalget er bemærkelsesværdigt. Men endnu mere interessant er det, der følger efter.
Europas opsparinger skal „arbejde“
Von der Leyen opgjorde de europæiske husholdningers private bankindeståender til:
10 billioner euro.
Derefter sagde hun i overført betydning: Europa skal i højere grad stille disse opsparinger til rådighed for sine virksomheder. Netop det skal den såkaldte:
Savings and Investments Union
sørge for. [Acceptance] Audiovisual Service Bag dette noget tekniske navn gemmer der sig et stort økonomisk-politisk projekt. Europa har brug for kapital. Til: Digitalisering. AI. Energi. Infrastruktur. Forsvar. Start-ups. Industri. Transformation. Og en betydelig del af denne kapital skal komme fra private formuer.
Betyder det: Vil Bruxelles have fat i vores bankkonto?
Så enkelt er det ikke. Og netop her bliver mange opslag på de sociale medier upræcise.
I øjeblikket er der ingen beslutning om, at private bankindeståender mod ejernes vilje skal konverteres til aktier, fonde eller virksomhedsfinansiering.
Der findes heller ikke nogen „tvangsinvestering“ af de ti billioner euro. EU-Kommissionen forfølger snarere en anden tilgang:
Den ønsker at gøre investering mere attraktivt og enklere.
Til det formål skal der oprettes såkaldte Savings and Investment Accounts eller de skal udbygges i medlemsstaterne.
De skal give ukompliceret adgang til: Aktier, Obligationer, Fonde og andre kapitalmarkedsprodukter. Kommissionen beskriver udtrykkeligt:
Disse konti supplerer normale bankkonti.
Og:
Investoren bevarer kontrollen over sine investeringsbeslutninger. Finance
Der er derfor ikke tale om en tvungen omdirigering af opsparingskontoen.
Alligevel ville det være forkert at ignorere den politiske dimension
For selvfølgelig ønsker EU at ændre adfærd. Det siger den helt åbent. I dag står store dele af den europæiske pengeformue på bankkonti. Efter Kommissionens opfattelse skal mere heraf i fremtiden flyde ind i: Kapitalmarkederne og dermed indirekte ind i: Virksomheder fließen. Til det formål kan der skabes skattemæssige fordele. Investeringskonti skal gøres enklere. Den finansielle dannelse skal forbedres. Kapitalmarkederne skal vokse stærkere sammen i hele Europa.
Og ved supplerende pensionsopsparing diskuterer og støtter EU endda automatisk tilmelding med mulighed for senere opt-out. Finance
Det er ikke ekspropriation. Men det er:
politisk styring gennem incitamenter og standardindstillinger.
Og det kan man bestemt diskutere.
Er penge på en bankkonto virkelig „dovne“?
Her bliver historien endnu mere interessant. For samfundsøkonomisk kræver udsagnet i det mindste en forklaring.
Hvis du har 20.000 euro på din bankkonto, ligger disse 20.000 euro ikke nødvendigvis som bundter af pengesedler i en boks.
Din konto er regnskabsmæssigt:
et krav mod din bank.
For banken er indeståendet en forpligtelse. På den anden side af dens balance står aktiver: Virksomhedslån. Realkreditlån. Værdipapirer. Likviditet. Pengene er altså ikke bare „uproduktive“. Økonomen Peter Bofinger har netop kritiseret dette punkt offentligt. Hans argumentation: Bankindeståender er en del af et allerede fungerende bankfinansieringssystem. Blot at kalde dem „inaktive“ sammenblander bankfinansiering og kapitalmarkedsfinansiering. LinkedIn
Alligevel har EU et reelt problem
For banklån er ikke det samme som egenkapital.
En ung teknologivirksomhed, der måske ikke genererer overskud i ti år, kan ofte være svær at finansiere via et klassisk banklån.
Den har brug for:
Risikovillig kapital.
Og det findes der betydeligt mindre af i Europa sammenlignet med USA. Europæiske virksomheder flytter derfor delvist til USA eller bliver opkøbt af investorer uden for Europa.
Også centralbankchefer og internationale institutioner ser fragmenteringen af de europæiske kapitalmarkeder som en væksthæmmer. Bank for International Settlements
Diagnosen er altså ikke grebet ud af den blå luft. Man kan diskutere terapien.
Og netop her bliver ordvalget problematisk
„Dovne penge.“ Selv hvis man forstår den økonomiske hensigt, er udtrykket bemærkelsesværdigt. For hvorfor står der penge på en konto? Måske som: Nødreserve. Kapital til boligkøb. Pensionsopsparing. Likviditetsreserve for en selvstændig erhvervsdrivende. Opsparing til uddannelse. Eller slet og ret fordi ejeren ikke ønsker at løbe en kursrisiko. Set fra en politikers synspunkt kan denne kapital fremstå som „inaktiv“. Set fra ejerens synspunkt opfylder den muligvis en meget konkret funktion:
Sikkerhed.
Und hier treffen zwei Perspektiven aufeinander. Politikken spørger: Hvordan finansierer vi Europas investeringsbehov? Borgeren spørger: Hvordan ønsker jeg at placere min formue? Begge er legitime spørgsmål. De er bare ikke det samme.
470 milliarder euro skal mobiliseres
Von der Leyen nævnte også et konkret tal i Paris.
Forslag om securitisering, bank- og forsikringsinvesteringer samt stærkere integrerede kapitalmarkeder kunne ifølge hendes fremstilling:
op til 470 milliarder euro
frigøre yderligere investeringer. [Acceptance] Audiovisual Service Dermed står det klart: Savings and Investments Union er ikke et lille finansmarkedsprojekt. Det handler om den fremtidige struktur for den europæiske kapitalforsyning.
Og hvad har det med guld at gøre?
For det første: Slet intet med en påstået forestående ekspropriation. Den, der udleder heraf: „Bruxelles vil tage opsparingskontoen, så køb guld“
forenkler fakta lige så meget som påstanden om, at Europas bankindeståender er økonomisk fuldstændig betydningsløse.
Den interessante sammenhæng ligger dybere.
Næsten enhver finansiel formue er indlejret i et system
Et bankindestående er et krav mod en bank. En virksomhedsobligation er et krav mod en virksomhed. En statsobligation er et krav mod en stat. En fond er et juridisk og teknisk organiseret investeringsinstrument. Alle disse formueformer har fornuftige funktioner. Men de har:
institutionelle modparter og regler.
Fysisk guld fungerer anderledes. En guldbarre er ikke et krav mod en debitor. Den betaler dog heller ikke renter. Dens pris kan svinge meget. Opbevaring koster penge. Guld er derfor heller ikke „bedre penge“ til ethvert formål. Men det har en anden struktur.
Det er præcis det, diversificering handler om
Det interessante spørgsmål er ikke: Bankkonto eller guld? Heller ikke: Aktier eller guld? Men derimod:
Hvor stor en del af min formue ønsker jeg at have i hvilken struktur?
Likviditet. Produktiv kapital. Ejendomme. Krav. Fysiske aktiver. En robust formuestruktur kan kombinere flere af disse kategorier.
Måske bør et ord fra Paris derfor hænge ved
Ikke: „dovne“. Men derimod:
„min“.
For før politikere diskuterer, hvordan private opsparinger kan anvendes mere produktivt, bør ét princip forblive en selvfølge:
Beslutningen om privat formue ligger hos ejeren. Politikken må gerne skabe incitamenter. Den må gerne forbedre kapitalmarkederne. Den må gerne fremme finansiel dannelse. Men mellem: „Vi gør investering mere attraktivt“ og „Dine penge skal arbejde, hvor vi har brug for dem“ er der en fundamental forskel. Indtil videre befinder EU sig på den første side af denne grænse. Netop derfor er det værd at holde nøje øje med, hvordan Savings and Investments Union udvikler sig. For ti billioner euro er en størrelsesorden, hvor sprog og politisk konstruktion ikke er uvæsentlige. Bevar det lange lys.
Venlig hilsen
Helge Peter Ippensen
Se også
Opsparingsplan
Opret Deres automatiske ædelmetalopsparingsplan. Invester i fysisk guld, sølv og platin med sikker opbevaring fra kun 5 €.
Guldpris
Aktuel guldpris live i euro og dollar: pris pr. gram, ounce og kilo, graf, dagens højeste og laveste, priser efter finhed og kursudvikling.
Opbevaring
Opbevar guld, sølv og platin i The Reserve i Singapore. Ægthedstestet, forsikret, 100 % fysisk, revideret og uden for EU's banksystem. Afgiftsfrit toldoplag.


